Kære kunde

Måske har du lagt mærke til, at vores hjemmeside og andet salgsmateriale ser lidt anderledes
ud end tidligere. Det skyldes, at vi har gennemgået en mindre forvandling. Det betyder kort
fortalt, at alt fra fakturaer, visitkort og kasser til vores flyttevogne fremstår i et nyt og mere
tidssvarende design.

Den gamle, hæderkronede Hjort Olsen flytteforretning er blevet trimmet til de næste 50 år. Men
bare rolig - det er stadig os. Formen har ændret sig, men ikke indholdet. Det er familieforetagendet
Hjort Olsen, der altid har været en del af gadebilledet og som man har kunnet regne med, når det
kæreste eje skulle flyttes. Gode medarbejdere, ordentlig service og faste håndtryk kan man ikke
ændre på med nye farver og moderne design. Det er noget, der altid har været en del af firmaet
og også vil være det i fremtiden.

Velkommen til det nye Flyttefirma Hjort Olsen.